HjemPublikationerDownloadKontaktSøg
 
Forskning og
udvikling

Måleopgaver

Referencer

Rådgivning

Ventilation

Indeklima

Solenergi

Varmetab fra spjæld i solvægge



I ventilerede solvægge er der en eller flere gennembrydninger i ydervæggen, som medfører termiske kuldebroer, der forøger væggens U-værdi. Som regel er der installeret spjæld i gennembrydningerne for at hindre direkte luftcirkulation, når solvæggen ikke kan tilføre varm luft til bygningen.

Men på grund af temperaturforskelle over spjældene vil der specielt om natten opstå konvektive varmestrømme på begge sider af spjældene, der vil transportere varme fra rummet til udeluften. Hvis spjældene ikke slutter helt tæt, vil varmetabet gennem spjældene forøges drastisk.

Der er i projektet gennemført en række målinger for at kvantificere varmetabet gennem spjæld i solvægge under forskellige forhold. På baggrund af målingerne blev der opstillet en simpel model for varmetabet gennem spjæld i solvægge, så indflydelsen af dette varmetab på solvæggens ydelse kan undersøges allerede ved projekteringen af solvæggen.

Resultatet af målingerne på forskellige spjældudformninger, de underliggende teoretiske overvejelser, den simple model samt beregninger af indflydelsen for forskellige solvægges ydelse kan findes i rapporten "Varmetab fra spjæld i solvægge" (pdf, 497 kb).



Copyright © 1999-2015 Teknologisk Institut